Licenser

Udstedte Licenser

Instruktørlicens Navn Udsteder Årstal
A Peter Lee GKIF, Japan 1997 - 2019
F Brian Kim Larsen Genseiryu Danmark (Honbu) 2010 - 2019
Gradueringslicens Navn Udsteder Årstal
A Peter Lee GKIF, Japan 1997 - 2019
F Brian Kim Larsen Genseiryu Danmark (Honbu) 2015 - 2019

Udstedelse og Gyldighed

Peter Lee er direkte ansvarlig for udstedelse af samtlige licenser til udøvere og instruktører i Genseiryu i Europa herunder Danmark. Det er vigtigt at bemærke, at ingen andre fra hverken Danmark eller resten af Europa har opnået en sådan bemyndigelse for udstedelse af licenser. Enkelte klubber har tidligere udstedt det der blev kaldt klublicenser, som var interne licenser kun gældende i den udstedende klub. Men disse licenser har ingen berettigelse i Genseiryu Karate og er på ingen måde udtryk for, at de pågældende skulle have opnået en sådan licens i Genseiryu, tværtimod. Man kan således sagtens være klubinstruktør uden at være godkendt som instruktør af og i Genseiryu Karate, idet kravene her er meget højere og strengere end hvad man kan og bør forvente af en klubinstruktør der f.eks. assisterer med undervisningen. Tidligere blev disse klublicenser påført her på hjemmesiden, men desværre er denne omstændighed i mindst to kendte tilfælde blevet misbrugt. Derfor anføres der nu udelukkende officielle licenser på denne side.

Udstedte Gyldige Licenser

For at undgå evt. misforståelser og evt. fremtidig misbrug, skal det her understreges at der igennem årene kun er udstedt en licens af det internationale forbund: Genseiryu Karate-do International Federation til udøvere og instruktører i Europa, herunder Danmark. Denne licens tilfaldt Peter Lee i februar 1997, hvor han under sit første 6 måneders træningsophold i Japan blev udnævnt som chefinstruktør for Danmark. I januar 2002, blev Peter Lee ligeledes udnævnt som chefinstruktør for Europa samt repræsentant (Præsident) for Genseiryu i Europa og Danmark med hovedkvarteret placeret i Danmark. Peter Lee er pt. tildelt licens som chefinstruktør på højeste niveau (A-licens) i Genseiryu Karate samt tildelt gradueringslicens til og med graden af 5.dan. Ingen andre i Danmark har således licens til at undervise eller graduere i Genseiryu Karate, såvel som licens til at udstede licenser til andre instruktører i Danmark/Europa. Kun licenser udstedt af Peter Lee er således officielt anerkendt i Danmark såvel som resten af Europa.